Hironori Ohtsuka

 

Wado-ryus grundlægger, Hironori Ohtsuka, blev født 1. juni 1892 i Shimodate, Ibaragi nord for Tokyo. Allerede som 5-årig begyndte han efter råd fra sin bedstemor at træne Ju-jitsu. Han fik sine første lektioner af sin mors onkel, Chojiro Ehashi, og lærte Tsuki (stød), Keri (spark) og Nagewaza (kasteteknikker).

 

Omkring 13-årsalderen begyndte Ohtsuka at træne Shindo-Yoshin-Ryu Ju-jitsu hos en af skolens mestre, Tatsuzaburo Nakayama. Han fortsatte med at træne Shindo-Yoshin-ryu efter han startede på Waseda Universitetet i Tokyo. Her stiftede han også kendskab til andre Ju-jitsu skoler, hvor han grundet sit ry ofte blev mødt med udfordringer til Shinken-kumite (rigtig kamp). Ohtsuka høstede værdifuld erfaring ved disse lejligheder, og han udviklede herigennem sine tekniske færdigheder i Ju-jitsu.

 

Omkring 1921 studerer Ohtsuka Yoshin-ko-ryu (Miura-linjen) under Motoo Kanaya, og i juni 1921 havde Ohtsuka i en alder af 29 år gennemgået hele træningsprogrammet i Shindo-Yoshin-ryu, og modtog sin mesterlicens (Menkyo-Kaiden) og blev hermed arvtager til Shindo-Yoshin-ryu Ju-jitsu efter T. Nakayama.

 

I maj 1922 overværede Ohtsuka en opvisning af Okinawansk Todei-kata i Tokyo i forbindelse med en sportsmesse. Opvisningen blev ledet af Gichin Funakoshi – en Todemester fra Okinawa, som senere grundlagde Shotokan-stilen. Ohtsuka trænede ved Funakoshi i årene 1922-25, og i løbet af et års tid blev han den vigtigste af Funakoshis assistenter. Ohtsuka trænede også ved Kenwa Mabuni (Shito-ryu) i 1928-29.

 

I 1932 møder Ohtsuka Choki Motobu, som han får et nært venskab med. Her træner han Naihanchi-kata, som senere også bliver til Wado-ryus.

 

I 1924 havde Ohtsuka udviklet mange Yakusoku-kumite (arrangerede kampteknikker), ligesom han udviklede Tanto-dori (forsvar mod kniv), Idori (siddende forsvar), Shinken Shiraha-dori (forsvar mod langt sværd). Disse teknikker blev primært taget fra Shindo-Yoshin-ryu. Blandt andet på grund af uenigheder med Funakoshi om betydningen af makkertræning (kumite), ønskede Ohtsuka at skabe sin egen stil i karate, udformet efter det traditionelle japanske budokoncept. Ved at kombinere sine kundskaber i Ju-jitsu med Okinawa-kata grundlagde han sin egen stil, og benævnte den senere Wado-ryu Karate Jutsu og Wado-ryu Ju-jitsu Kenpo.

 

I april 1934 starter han sin egen klub, Dai Nippon Karate Shinko Kurabu, og omkring samme tid begyndte han at træne Yagyu Shinkage Ryu Kenjutsu hos Gihachiro Kubo.

 

I 1938 dannedes den første Wado-organisation, som hed Dai Nippon Karate Shinbu-kai med Ohtuka som chefinstruktør og Eriguchi som formand. Samme år tildeles Ohtsuka Renshi-titel af Butoku-kai – og demonstrerede sin karateretning for “Dai Nippon Kobudo Tai-kai” – en festival for gamle/klassiske budo-stilarter. Samtidig registrerer Ohtsuka for første gang navnet “Shinshu Wado-ryu”. I marts 1939 ændres navnet til “Wado-ryu”, da de otte eksisterende karatestilarter, for første gang skulle indgive et teknisk system, stilens navn og grundlægger etc. for at blive anerkendt som selvstændig budogren under hos Dai Nippon Butoku-kai. Året efter markeres registreringen med en opvisning i maj 1940 i Budokuden i Kyoto.

 

I 1942 tildeler Butoku-kai Ohtsuka titlen af Kyoshi, og i 1944 tilbyder Dai Nippon Butoku-Kai Ohtsuka at blive chefinstruktør for karate i Japan. Men på grund af krigen blev det aldrig afklaret.

 

På samme måde som Judo havde udviklet sig fra Ju-jitsu og Kendo fra Kenjutsu følte Ohtsuka at Karate også skulle udvikles fra en Jutsu form til en Do-form og dermed inkludere sportselementet. Således blev de første All Japan Wado-ryu mesterskaber afholdt i 1955 i forbindelse med fejringen af stilartens 20-års jubilæum. I 1957 blev det første universitetsmesterskab afholdt i Meiji-universitetets dojo, hvor 14 universiteter deltog.

 

I 1957 indføres Wado-ryu i USA og i 1964 i Europa. Stilarter som Shotokan-ryu og Wado-ryu var først ude med at sende karateinstruktører udenfor Japan. I løbet af 1960’erne udviklede Wado-ryu sig til at blive en af de mest trænede stilarter i verden.

 

I 1966 bliver Ohtsuka tildelt Shiju-Hoosho-æresbevisningen af den japanske regering, som den eneste i karatens historie. Senere – i 1972 blev han af FAJKO (Det Japanske Karateforbund) tildelt 10. dan, som den første officielle holder af denne Budoens højeste grad, ligesom han modtog titlen Meijin – den største hæder i kampkunst – af Higashi-Nokuni-Nomiya (medlem af den kejserlige familie og præsident for Kokusai Budo-In Renmei) – 50 år efter starten på det vi i dag kalder karate-do, og 75 år efter Ohtsukas egen start i kampkunst i 1897.

 

I juni 1981 pensioneredes Hironori Ohtsuka fra Todai-universitetets karate-klub i Tokyo. Han dør den 29. januar 1982 – fire måneder før sin 90-årsfødeselsdag.

 

Ohtuska Sensei skabte virkelig en klassisk opbygget stilart, baseret på de traditionelle tekniske og filosofiske værdier og sammenhænge i den japanske Bujutsu. Dette var muligt fordi Shindo-Yoshin-ryu Kenpo og Tode-kata ligger tæt op af hinanden i teknik. Derfor kaldte Ohtsuka Sensei stilarten for både “Wado-ryu Ju-jitsu Kenpo” og “Wado-ryu Karate-do”.